Natteravnen

Min første blog, tænk jeg har altid lukket de sider hvor de reklamerede med dem. Men jeg kikkede på nettet og tænke at der måske var andre der havde det på samme måde, manglede en eller flere at dele deres nu-tanke, nedfældet lige fra hjerterummet. Som Jack Killian engang sagde, "Godnight America where ever you are!". Så denne "BLOG" skal være til drømmeren, skribenten der sidder derhjemme med et hjerte eller et hoved fyldt med tanker, ideer eller historier. Her skal der opfordres til kreativiteten, ligeglad med hvem og hvor du er. stilling, historik, navn eller person har ingen betydning her. Jeg blev så træt af at mennesker fik ondt af mig når de læste mine ting. Så derfor denne Blog, og jeg hpber der er nogle derude der har lyst til at være med.

min start......

Jeg sidder i stearinlysenes svage lys, og lyset fra tv´et og drømmer mig væk. Billederne flyver som flyvende tæpper igennem mit hoved. Et sort hvidt billed sætter sig fast som et vådt blad på forruden af en bil. Et sort hvidt billed af en kvinde der køre med nedrullede vinduer i en rigtig new yorker taxi, og ud af det nedrullede vindue, ses de forbipasserende som i slowmotion på gaden. Gadehandlere, åbne spiritus forretninger, grønsagshandlerne som på mit gamle nørrebro. Kors hvor jeg savner København. Derinde var ensomheden ikke så tung at bære rundt på, og jeg kunne være kreativ og fremmede, men ikke fremmed i en negativ forstand.

Alle disse tanker flyver rundt i hovedet på mig og det er efterhpnden svære at sætte ord på. Mine øjne er trætte,m mit hoved er træt og sengen kalder, men jeg kan ikke få ro længere hvis ikke jeg skriver lidt. Guitaren står stille og lydløst op af hundeburet, jeg kan ikke spille nu, selvom det er mit højeste ønske. Den kedelige side af at have naboer og en sovende kæreste.

Jeg puster stearin lysene ud, og nu er det kun lyset fra TV ´et der lyser op i stuen. Mørker bliver min fangevogter og min befrier. Underligt at det kan følges ad, næsten lige så tæt som kærlighed og had.